Digitaliseringen gennem 00’erne og 10’erne er fuldstændig afgørende for at kunne fortsætte sin produktions teknologiske rejse i dag. Direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang deler sit syn på hvad der skete i de år, og hvor digitaliseringen er ved at bringe os hen i dag.
I 00’erne blev det basale digitale fundament lagt, og i 10’erne stormede nye digitale teknologier frem. Thomas Hofman-Bang har siden 2019 været direktør i Industriens Fond og har derudover 30 års erfaring fra ledende stillinger og som rådgiver i globale virksomheder.
”Det var rasende spændende at udnytte de her nye teknologier, der kom frem i 10’erne,” fortæller han og tilføjer:
”Industriens Fond har haft flere satsninger på området – heriblandt MADE, som stadig faciliterer og skubber på industri 4.0-bølgen.”
Et paradigmeskift
Thomas Hofman-Bang ser på udviklingen som en trappe. Har man først misset ét trin, kan der være rigtig højt op til næste, og digitaliseringstrinene i 00’erne og 10’erne er et eksempel på netop det.
Du har behov for at have digitaliseret for at kunne komme i gang med de næste teknologier og forretningsmodeller
Thomas Hofman-Bang, direktør i Industriens Fond
”Du har behov for at have digitaliseret for at kunne komme i gang med de næste teknologier og forretningsmodeller. Dem der ikke stod på digitaliseringen i 00’erne og 10’erne har ingen fremtid i dag. Det var et paradigmeskifte,” forklarer han.
I 00’erne sparkede digitaliseringen døren ind til kontorerne i landets produktioner.
”Der var det de administrative processer og ERP-systemer, der blev digitale. I 10’erne skiftede det til digitalisering ude i selve produktionshallen, og det stod på skuldrene af den forudgående digitalisering,” forklarer Thomas Hofman-Bang.
Den nye digitale virkelighed i produktionshallerne gjorde i første omgang sit indtog i form af sensorer og data. Langsomt opbyggede der sig et digitalt lag på alle trin i en produktionsproces. Der blev samlet data om alt fra temperaturer og fugtighed til bearbejdningshastigheder og fejl i produktionsprocesser. Med den data i baghånden kunne man skrue og justere, så produktionen blev bedre og hurtigere.
Nye skud på digitaliseringen: AI og servitization
Ifølge Thomas Hofman-Bang dannede det grundlag for et lovende nyt felt for dansk produktion.
”I den anden bølge som startede i slutningen af 10’erne handlede det om servitization, hvor IoT (Internet of things) skal ind i produkterne. Her er salg af produktet sekundært for at kunne kapitalisere på den data, som man får ud af produktet. Der er store uudnyttede potentialer for Danmark her, og nogle er ved at gribe dem,” forklarer han.
Gennem MADE har en række virksomheder fået hjælp til at udvikle forretningsmodeller, som står på skuldrene af IoT. Én af dem er Aasted, der sælger maskiner til at producere chokolade. Gennem sensorer på maskinerne har de ambitioner om at leje deres maskiner ud med en dertilhørende serviceaftale frem for at sælge dem, så Aasted selv er ansvarlige for, at maskinen leverer optimalt og bliver repareret ved behov hos producenten. Det skaber en længerevarende indtægtskilde for Aasted og sikrer, at chokoladeproducenten får maskiner, der holder længere.
Spørger man ind til fremtiden peger Thomas Hofman-Bang også på kunstig intelligens.
”AI er det nyeste kapitel i industri 4.0. Vi er fint med i Danmark lige nu, men det går helt enormt hurtigt og kræver, at vi skifter til et nyt gear. Det bliver klart en af hovedindsatsområderne fremadrettet.” Med AI vil data fra den digitale fabrik kunne blive udnyttet til en lang række nye områder. Det kan for eksempel design af nye produkter eller forbedring af smag i fødevarer, som det var tilfældet for BKI Foods. Gennem et MADE projekt fik BKI Foods hjælp til at videreudvikle deres algoritme, så man med AI bedre kunne forudsige og forbedre smagen af den kaffe, de producerer
